Restaurantlokaler.dk

Find restaurantlokaler til leje. Skabt af Virksomhedslokaler.dk

Restaurationslokale til leje i København Vesterbro

Ikke et foto af det aktuelle lokale - klik dig videre for at se billeder

Markant og synligt lejemål.

Indgangen til dette lejemål er placeret lige midt i smørhullet på det travle hjørne i krydset ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■ og Kingosgade. Lejemålet ligger i Københavns Kommune, men grænser op Frederiksberg Kommune. Hjørneplaceringen og de mange vinduer langs ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■ og Kingosgade betyder, at der, udover at der er en fantastisk eksponering mod de mange daglige forbipasserende, også kommer et godt lysindfald i hele salgsarealet. Vinduerne, der er 3-lags termoruder, er alle af nyere dato. I åben forlængelse af salgsarealet er det muligt at etablere et mindre, åbent køkken. Der er på nuværende tidspunkt opsat en stor industriemhætte, ligesom at der står en stor elektrisk pizzaovn, der evt. kan følge med i overtagelsen af lejemålet, efter nærmere aftale. Til højre for salgsarealet fortsætter man ind i yderligere salgsareal/baglokaler. Her er der på nuværende tidspunkt en mindre men velfungerende opvaskestation med en god håndspuler og 3 vaske. Alle VVS- og elinstallationer er kun 2,5 år gamle. Det samme er gældende for vinylgulvene i hele lejemålet. Der er etableret toilet og personalefaciliteter med 2 døre jf. fødevaremyndighedernes krav. Der findes en ekstra indgang fra ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■, hvor der er direkte adgang til et kølerum. Desuden findes der et rummeligt tørlager. Fra baglokalerne er der også adgang til ejendommens gård, hvor der, efter nærmere aftale med udlejer, er mulighed for at have containere stående. Der er direkte adgang fra ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■ til lagerområdet, der tillige kan konverteres til selvstændigt butikslokale, hvilket det tidligere har været. Bus 6A og 3A passerer i fast rutefart hele dagen. I løbet af sommeren 2019 åbner der nye metrostationer på både Enghave Plads og Platanvej. Det forventes, at der fra 2025 vil være op mod henholdsvis 11.000 og 13.000 daglige påstigninger på de kommende stationer. København undergår generelt i disse år en stor forandring, og på ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■ lige over for er der planlagt byggeri af både hotellejeligheder og ungdomsboliger. Dette sikrer en stigende befolkningstæthed og en øget turiststrøm inden for de kommende år. Lejemålet har indlagt 50 ampere strømforsyning. Der er indlagt bygas i ejendommen, og gashanen kan let genetableres i lejemålet, hvis der er interesse for det. Der er indlagt udluftning i lejemålet, som er ført over tag. Ejendommen er energimærket med C. Samlet salgsareal: 187 m² Lejemålet kan anvendes til butiksanvendelse eller restauration Optimal hjørne placering på ■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■ Nøglepenge: kr. 200.000,- Årlig leje: kr. 391.000,- (kr. 32.583,- pr. måned) https://www.colliersemner.dk/ejendomme/105451/■■■■■■Vesterbrogade■■■■■■-106-B-parterre-1620-Koebenhavn-V.htm